Konference i København 23.-24. oktober: Cybersikkerhed i sundhedssektoren

Starts:  Oct 23, 2019 09:00 (DK)
Ends:  Oct 24, 2019 17:00 (DK)
Associated with  Denmark Chapter
ISACA er samarbejdspartner ifm. denne konference arrangeret af Insight Events, og ISACAs medlemmer får derfor 20% rabat på prisen - se rabatkode længere nede.

Trusselsvurderingen fra Center for Cybersikkerhed, der er rettet imod den danske sundhedssektor, udkom i juli. Vurderingen er, at truslen mod sundhedssektoren på 2 områder er MEGET HØJ, hvilket er det højeste niveau. Det drejer sig om henholdsvis Cyberspionage, hvor det vurderes, at fremmede stater har interesse i at stjæle forskningsdata og intellektuel ejendom fra sektoren. Det andet område er Cyberkriminalitet, hvor der er risiko for, at cyberkriminelle angreb kan forstyrre patientbehandlingen. Cyberangreb kan i yderste tilfælde føre til dødsfald, personskade og tab af tillid til sundhedsvæsenet blandt befolkningen
Dette øger kravene til IT-sikkerheden, beredskabsplaner og backup-systemer.

Trusselsvurderingen analyserer Cybertruslen mod sundhedssektoren som helhed. Sundhedssektoren inkluderer i denne vurdering derfor alt fra behandlingssteder, såsom hospitaler, lægepraksisser og tandlæger, til leverandører og producenter, der understøtter behandlingen. Herunder medicinalindustrien, Life Science-industrien, medicoindustrien og udbydere af IT-løsninger til behandlingssteder. Organisationer, der beskæftiger sig med sundhedsforskning, både privat og offentligt, samt myndigheder, der beskæftiger sig med sundhed, såsom Sundheds- og Ældreministeriet.

Konferencen Cybersikkerhed i sundhedssektoren vil fokusere på, hvordan disse trusler håndteres, så organisationerne, infrastrukturen og ydelserne i videst muligt omfang og hele tiden er tilgængelige og stabile, og den daglige patientbehandling ikke forstyrres.

Emner på konferencen:
- Cybertruslen mod sundhedssektoren
- Strategi for cyber- og informationssikkerhed på sundhedsområdet
- Det svageste led i kæden – mennesket
- PET's erfaringer med awareness-træning
- Persondataloven og sikker behandling af patientoplysninger
- Implementering af nyt SCADA system
- Konkrete erfaringer fra sundhedssektoren

Du finder mere information om program, talere, lokation, tilmelding m.m. på linket herunder.

Som ISACA medlem får du 20% procent rabat på prisen for konferencen - brug koden "Isaca20procent" ved tilmelding.

Location

Tivoli Hotel & Congress Center
Arni Magnussons Gade 2-4
København V, 1577