Teknologi & regulering i den finansielle sektor
Teknologi & Regulering i den finansielle sektor er den årlige konference for dig, der arbejder i skellet mellem teknologi, compliance og jura.
Konferencen, der før hed AI, Outsourcing & Cloud i den finansielle sektor, fokuserer på den regulering, der har konsekvenser for brugen af teknologi i den finansielle sektor. Herunder reguleringen inden for AI, Cloud, Outsourcing, DORA og IT-tredjepartsrisiko.
Vi følger op på det sidste års erfaringer og udfordringer og sætter fokus på nogle af de problemstillinger, der er opstået inden for outsourcingkontrakter, organisering, dokumentation, løbende leverandørkontrol, risikostyring og meget mere. Gennem en række praktisk fokuserede og konkrete indlæg får du idéer og viden til, hvordan ressourcerne til implementering og drift anvendes, så kravene mødes bedst muligt.
På konferencen får du en opdatering på den seneste udvikling inden for implementering, outsourcing og kritisk vigtig outsourcing. Glæd dig til en spændende dag med fokus på videndeling, networking og samarbejde.
Er du ISACA medlem, kan du få 20% rabat ved brug af koden 2025ISACA20