Velkommen til ISACA Danmarks Medlemmer
Velkommen til vores februar 2026-opdatering! Denne måned har Danmark oplevet et skift fra konventionel cyberkriminalitet til direkte geopolitisk cyberpres. OpDenmark—en koordineret russisk-ledet kampagne—har gjort Danmark til målet for omfattende DDoS-angreb med et klart politisk formål: at presse den danske regering til at stoppe militær støtte til Ukraine. Samtidig ser vi begyndelsen på en ny teknologisk æra, hvor autonome AI-agenter bliver både våben og forsvarere i cyberkrigen.
For danske cybersikkerhedsprofessionelle markerer februar 2026 et vendepunkt. Vi er ikke længere i en verden af tilfældig hacktivisme, men står over for strukturerede, gentagelige angrebsplaybooks rettet mod vores kommuner, velfærdsportaler og kritisk infrastruktur. Denne artikel undersøger OpDenmark-kampagnen, introducerer konceptet "Know Your Agents" (KYA) som den næste fase af Identity and Access Management, og forklarer hvorfor næste bølge af angreb mod Danmark vil blive kørt af AI-agenter, ikke mennesker.
OpDenmark: Billig Tvang Mod en Digital Stat
Februar 2026 blev domineret af en aggressiv cyberkampagne iværksat af en pro-russisk hackerallianse kaldet "Russian Legion" og forbundne grupper. OpDenmark, som kampagnen blev døbt, repræsenterer en ny form for hybrid krigsførelse, hvor cyberangreb eksplicit bruges som diplomatisk pres.
Kampagnens Struktur: OpDenmark lancerede storskalerede DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) mod danske virksomheder og offentlige organisationer, med energisektoren gentagne gange fremhævet som primært mål. Angriberne truede først med kampagnen og gennemførte derefter angrebene systematisk, hvilket demonstrerer koordination og planlægning langt ud over opportunistisk hacktivisme.
Det mest alarmerende aspekt var kampagnens eksplicitte politiske krav: angriberne krævede, at Danmark skulle standse en militær hjælpepakke på 1,5 milliarder DKK til Ukraine. Dette markerer en direkte kobling mellem cyberangreb og udenrigspolitiske beslutninger—cyberkrig som diplomatisk tvangsmiddel.
Grønlandsk Dimension: OpDenmark-kampagnen ramte også grønlandske offentlige hjemmesider med DDoS-angreb. Den danske Udbetaling Danmark bekræftede igangværende angreb og aktiv koordination mellem danske og grønlandske myndigheder for at håndtere truslen. Dette understreger Danmarks og Grønlands sårbarhed som små, højt digitaliserede stater, hvor selv relativt simple DDoS-angreb kan forstyrre kritiske offentlige tjenester.
Forsvarets Reaktion: Som reaktion på den eskalerende cybertrussel intensiverede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentligt rekrutteringen af cybersikkerhedsspecialister til offensive cyber-operationer. Dette signalerer en mere assertiv national cyber-posture, hvor Danmark bevæger sig fra primært defensiv til mere proaktiv cyberforsvar, inklusiv offensive kapaciteter.
Implikationer for Q1 2026 og Fremover: OpDenmark er ikke en enkeltstående incident, men begyndelsen på en ny normal. Så længe Danmark fortsætter sin støtte til Ukraine—hvilket alle politiske signaler tyder på—kan vi forvente:
- Vedvarende DDoS-kampagner mod offentlige myndigheder, kommuner, energiforsyning og medier
- Eskalering fra nuisance til alvorlige forstyrrelser af kritiske tjenester
- Mere åben brug af offensive cyber-værktøjer fra danske forsvars- og efterretningsaktører
- Tættere NATO-koordineret cyber-militær integration for at imødegå statslige trusler
For danske organisationer, især dem i kritisk infrastruktur, betyder dette:
-
DDoS-beredskab er ikke længere optional: Organisationer skal have testede mitigation-planer, redundante systemer og klare kommunikationsstrategier for længerevarende angreb.
-
NIS2-implementering får akut relevans: EU's NIS2-direktiv, som Danmark implementerer, kræver præcis den type resiliens og incidenthåndtering, som OpDenmark demonstrerer behovet for.
-
Offentlig-privat samarbejde er kritisk: Effektiv respons kræver koordination mellem myndigheder, sektoraktører og cybersikkerhedsfællesskabet for at dele threat intelligence og koordinere forsvar.
Fra Tilfældig Hacktivisme til Strukturerede Playbooks: OpDenmark markerer et skifte fra opportunistiske angreb til strukturerede, gentagelige kampagner. Angriberne bruger kendte playbooks—trusselsmeddelelser, koordinerede DDoS-bølger, sektorspecifik targeting—som kan aktiveres som respons på politiske beslutninger. Dette gør cybertrusselen forudsigelig i timing (knyttet til diplomatiske begivenheder) men ikke nødvendigvis i omfang eller effekt.
For danske cybersikkerhedsledere betyder dette, at risk assessment nu skal inkludere geopolitisk analyse: Hvilke politiske beslutninger kan udløse cyberangreb? Hvordan påvirker Danmarks internationale position vores trusselsbillede?
Fra OpDenmark til Agentiske Angreb: AI som Næste Bølge
Mens OpDenmark repræsenterer nutidens trusler, ser vi allerede konturerne af fremtidens angreb: autonome AI-agenter, der kan planlægge, eksekvere og tilpasse cyberangreb uden kontinuerlig menneskelig kontrol.
Den Agentiske AI-Revolution: 2026 er året, hvor agentisk AI (agentic AI) bevæger sig fra eksperimenter til produktion på både angriber- og forsvarssiden. En agentisk AI er ikke blot et værktøj, men en autonom agent, der kan:
- Planlægge komplekse angrebskampagner baseret på mål og tilgængelige ressourcer
- Eksekvere handlinger på tværs af cloud, identitetssystemer og infrastruktur
- Tilpasse sig forsvar i realtid, lære af fejlslagne forsøg og skifte taktik
- Orchestrere hele kill chains fra reconnaissance til eksfiltration
Globale cybersikkerhedsledere forventer, at AI-agenter snart vil:
- Administrere cloud-ressourcer autonomt
- Generere realtids-phishing tilpasset individuelle ofre
- Orkestere komplette angrebskæder uden menneskelig intervention
- Multiplicere angrebsoverflader ved at identificere og udnytte sårbarheder hurtigere end mennesker kan patche dem
Dansk Kontekst: For Danmark betyder dette en ny generation af trusler mod:
- E-ID og NemID/MitID-systemer: Automated credential stuffing og sophisticated phishing drives af AI-agenter
- Kommunale services: Autonome angreb, der identificerer og udnytter sårbarheder i borgerportaler og velfærdssystemer
- Energiforsyning: AI-orkestrede angreb mod SCADA-systemer og kritisk infrastruktur
- Finansielle systemer: Realtids-svigskendeagenter, der tilpasser sig fraud detection-systemer
Samtidig adopterer governments og SOC-leverandører AI-agenter til detektion, containment og triage—"agentiske SOCs" der kan respondere på trusler i maskinhastighed.
Det Strategiske Dilemma: Danmark står over for en asymmetrisk udfordring: angriberne behøver kun én succesfuld AI-agent til at kompromittere kritisk infrastruktur, mens forsvarerne skal beskytte tusindvis af potentielle angrebspunkter. Dette skaber et kapløb om at udvikle og deploye defensive AI-agenter hurtigere end angriberne kan innovere offensive kapaciteter.
Know Your Agents (KYA): Den Manglende Søjle i IAM
Efterhånden som AI-agenter bliver allestedsnærværende—både som produktivitetsværktøjer (Microsoft Copilot, custom LLM-agenter) og som infrastruktur-automatisering—opstår et kritisk sikkerhedsproblem: AI-agenter er den mest farlige insider-trussel, hvis de ikke styres korrekt.
Agenter er:
- Altid aktive: De opererer 24/7 uden menneskelig supervision
- Højt privilegerede: De har ofte bred adgang for at kunne automatisere effektivt
- Implicit betroede: Organisationer antager, at deres egne agenter er sikre
Dette skaber nye sårbarheder: rogue agents, forgiftede modeller og kaskerende fejl, når én orchestrator-agent fejler eller kompromitteres.
Introducing KYA: Know Your Agents
"Know Your Agents" er 2026's ækvivalent til KYC (Know Your Customer) og KYB (Know Your Business) for AI. Det repræsenterer et nyt governance-paradigme, hvor AI-agenter behandles som en særskilt klasse af privilegerede identiteter i Identity and Access Management (IAM)-systemer.
De Seks Søjler af KYA
1. Agent Identity Inventory Hver AI/automation-agent—fra Copilot-style værktøjer til custom LLM-agenter, RPA-bots og infrastruktur-orchestrators—skal have:
- Unik identitet registreret i IAM-systemet
- Dokumenteret ejer (individ eller team ansvarlig for agenten)
- Forretningsformål og use case
- Teknisk arkitektur og afhængigheder
Dansk praksis: "Hvis du ikke ved, hvilke agenter der kører i din organisation, har du allerede tabt kontrollen. Inventory er grundlaget for al anden governance."
2. Least Privilege og Scoped Tokens Agenter må aldrig køre med fuld admin-rettigheder. I stedet skal de have:
- Snævert scoped roller (per applikation, per miljø, per datadomæne)
- Kortvarige credentials, ligesom moderne workload identities
- Just-in-time access provisioning for kritiske operationer
- Automatic rotation af secrets og API-nøgler
Dansk praksis: "Behandl agenter som zero-trust workloads: mindste privilegium, eksplicit verifikation, antag kompromittering."
3. Segregation of Duties for Autonome Workflows Højrisiko-handlinger initieret af agenter kræver kontroller:
- Menneske-godkendelse for kritiske operationer (oprettelse af privilegerede konti, ændring af MFA-regler, deployment til produktion)
- Separate kontrolagenter der verificerer andre agenters handlinger
- Dual-control workflows for følsomme dataudtræk eller konfigurationsændringer
Dansk praksis: "Hvis en agent kan ændre sikkerhedspolitikker eller give sig selv mere adgang, har du bygget en backdoor."
4. Kontinuerlig Adfærdsovervågning ("Agent UEBA") Behandl agenter som super-privilegerede brugere i User and Entity Behavior Analytics:
- Baselines for hvad agenter bør tilgå
- Anomaly detection når de begynder at tilgå nye tenants, lande eller datasæt
- Pattern recognition der identificerer kompromitterede eller rogue agenter
- Real-time alerting på afvigende adfærd
Dansk praksis: "En agent, der pludselig tilgår HR-data kl. 03:00, når den normalt kun kører business hours rapporter, skal triggere en alarm."
5. Data Provenance og Model Integrity Checks 2026-angribere fokuserer mere på at korrumpere træningsdata og modeller end at stjæle data:
- Signerede modeller og policies for at forhindre tampering
- Change control omkring prompts, værktøjer og connectors
- Data provenance tracking for at validere træningsdata-kilder
- Model testing før deployment til at opdage backdoors eller bias
Dansk praksis: "Data poisoning er den nye backdoor. Verificer, hvad dine agenter lærer fra."
6. Lifecycle og Off-boarding for Agenter Formelle processer for agent-livscyklus:
- Creation governance: Godkendelsesworkflow før nye agenter deployeres
- Periodisk review: Regelmæssig validering af, om agenter stadig er nødvendige
- Decommissioning: Automatisk tilbagekaldelse af secrets og access når projekter afsluttes
- Audit trails: Komplet logging af agent-oprettelse, -modifikation og -sletning
Dansk praksis: "Eksperiment-agenter fra proof-of-concepts skal ikke køre i produktion i årevis med uændrede credentials."
Hvorfor KYA Er Kritisk for Danske Organisationer
Danske organisationer har særlige udfordringer, der gør KYA urgent:
Digital velfærdsstat-sårbarhed: Danmarks høje digitalisering betyder, at kompromitterede agenter kan påvirke millioner af borgere gennem velfærdssystemer, sundhedsportaler og kommunale services.
NIS2 og kommende regulering: EU's NIS2-direktiv og kommende AI-regulering vil sandsynligvis kræve dokumentation og kontrol af autonome systemer. KYA-principper positionerer organisationer til compliance.
Begrænset cyber-arbejdskraft: Danmarks cybersikkerhedskompetencegab (som vi diskuterede i januar-artiklen) betyder, at autonome agenter bliver nødvendige for at skalere sikkerhedsoperationer—men uforsvarligt implementerede agenter forværrer problemet.
Statssponsored trussel: Som OpDenmark demonstrerer, er Danmark et mål for sofistikerede statslige aktører. Disse aktører vil udnytte dårligt styrede AI-agenter som angrebsvektorer.
Implementering af KYA: Praktiske Første Skridt
For danske cybersikkerhedsledere, der ønsker at implementere KYA:
Uge 1-2: Discovery og Inventory
- Identificer alle eksisterende AI/automation-agenter i organisationen
- Dokument ejerskab, formål og teknisk arkitektur
- Kortlæg eksisterende adgang og privilegier
Uge 3-4: Risk Assessment
- Klassificer agenter efter risiko (dataadgang, privilegieniveau, kritikalitet)
- Identificer agenter med overdreven adgang eller uklar forretningsværdi
- Prioriter højrisiko-agenter til hurtig remediation
Måned 2: Quick Wins
- Implementer credential rotation for eksisterende agenter
- Fjern eller downgrade agenter uden klar forretningsværdi
- Etabler logging og monitoring for højrisiko-agenter
Måned 3-6: Governance Framework
- Integrer agent-identiteter i IAM-systemer
- Implementer approval workflows for nye agenter
- Etabler UEBA eller anomaly detection for agent-adfærd
- Definer policies for agent-livscyklus
Kontinuerlig drift: Behandl KYA som en ongoing governance-proces, ikke et engangsprojekt.
De Tre Spørgsmål, KYA Skal Besvare
Kernen af Know Your Agents kan destilleres til tre fundamentale spørgsmål, som enhver organisation skal kunne besvare i realtid:
- Hvilke agenter har vi? (Inventory og classification)
- Hvad må de? (Privilegier, adgang og policies)
- Hvad gør de lige nu? (Monitoring, anomaly detection og audit)
Hvis du ikke kan besvare disse tre spørgsmål for dine AI-agenter, har du et blindt punkt i din sikkerhedsarkitektur—et blindt spot, som både kriminelle og statslige aktører vil udnytte.
Fremtidens Trusselsbillede: Agentiske Angreb Mod Danmark
Lad os se konkret på, hvordan fremtidens AI-drevne angreb mod Danmark kunne se ud:
Scenarie 1: Autonomous Credential Stuffing mod MitID En angriber deployer tusindvis af AI-agenter, der:
- Indsamler kompromitterede credentials fra databreaches
- Identificerer danske brugere gennem OSINT
- Tester credentials mod MitID med intelligent rate-limiting bypass
- Tilpasser timing og metoder baseret på detection-responses
- Automatisk eskaller succesfulde logins til privilege escalation
Scenarie 2: AI-Orchestrated Phishing mod Kommuner Agenter der:
- Scraper kommunale hjemmesider og sociale medier for personaleinfo
- Genererer personaliserede phishing-emails baseret på aktuelle lokale begivenheder
- Tilpasser social engineering baseret på ofrets respons
- Koordinerer multi-stage angreb på tværs af kommunale systemer
- Lærer fra fejlslagne forsøg og forbedrer kontinuerligt
Scenarie 3: Autonomous Energy Grid Reconnaissance Agenter deployed af statslige aktører der:
- Systematisk kortlægger danske energiforsyningssystemer
- Identificerer SCADA-sårbarheder gennem automated scanning
- Tester access controls uden at trigge alarmer
- Bygger detaljerede angrebskort for fremtidig brug
- Holder sig latente indtil aktivering under geopolitisk krise
Disse scenarier er ikke science fiction—teknologien eksisterer allerede. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår vi ser sådanne angreb mod Danmark.
Forsvarets AI-Agenter: Den Anden Side af Mønten
Det er vigtigt at anerkende, at AI-agenter ikke kun er en trussel—de er også vores mest lovende forsvar. Danske organisationer og myndigheder udvikler allerede defensive AI-kapaciteter:
Agentiske SOCs: Security Operations Centers, der bruger AI-agenter til at:
- Analysere millioner af logs i realtid
- Identificere anomalier hurtigere end menneskelige analytikere
- Automatisk respondere på kendte trusselsmønstre
- Koordinere respons på tværs af systemer og organisationer
Adaptive Threat Hunting: Agenter der:
- Proaktivt søger efter indicators of compromise
- Forudsiger sandsynlige angrebsvektorer baseret på threat intelligence
- Tester defensive kontrolsvar kontinuerligt
- Simulerer angreb for at identificere svagheder
Automated Incident Response: Systemer der kan:
- Isolere kompromitterede systemer i sekunder
- Revoke credentials og access automatisk
- Samle forensisk evidens mens angreb pågår
- Koordinere kommunikation til stakeholders
Forsvarets rekruttering af offensive cyber-specialister antyder, at Danmark også udvikler offensive AI-kapaciteter—agenter der kan identificere, udnytte og rapportere om fjendtlige systemer.
Konklusion: Et Vendepunkt for Dansk Cybersikkerhed
Februar 2026 markerer to kritiske vendepunkter for dansk cybersikkerhed:
Geopolitisk: OpDenmark demonstrerer, at Danmark ikke længere kan behandle cybertrusler som primært kriminelle eller opportunistiske. Vi er mål for struktureret, politisk motiveret cyberkrigsførelse, der vil fortsætte så længe Danmark forfølger sin nuværende udenrigspolitik.
Teknologisk: Fremkomsten af agentisk AI ændrer fundamentalt både angreb og forsvar. AI-agenter vil inden for måneder kunne orkestere angreb, som i dag kræver teams af specialiserede hackere—og de vil kunne gøre det kontinuerligt, uden menneskelige begrænsninger.
For danske cybersikkerhedsprofessionelle kræver dette en dobbelt respons:
-
Kort sigt: Styrk DDoS-beredskab, accelerer NIS2-implementering, og byg robuste public-private partnerskaber til threat intelligence deling.
-
Mellemlangt sigt: Implementer Know Your Agents som governance-framework, integrer AI-agenter i IAM-systemer, og byg capabilities til at detecte og respondere på agentiske angreb.
ISACA Danmark fortsætter med at være en kritisk platform for vidensdeling, best practice-udvikling og community-byggeri, efterhånden som vi navigerer disse udfordringer. Vores kollektive ekspertise og samarbejde er afgørende for at opbygge Danmarks resiliens i denne nye æra af geopolitisk cyberkrigsførelse og AI-drevne trusler.